Rådgivning af Adoptivforældre
Når man bliver forældre til et lille barn, vil alle følsomme forældre komme i kontakt med følelser, mønstre og reaktioner fra egen opvækst. Dette gælder uanset om det er et barn vi selv har sat i verden eller om det er et barn vi er blevet forældre til via adoption.
Adoptivfamilier er anderledes end biologiske familier
Adoptivfamilier er anderledes end biologiske familier, hvor barnet fra dag et har ligget trygt i arm og dannet positive arbejdsmodeller af verden, hvor der dannes indre mentale billeder og opfattelser af vigtige omsorgspersoner som kærlige, beskyttende og kontinuerligt til rådighed når barnet har brug for trøst og beskyttelse.
Det specielle for adoptivforældre er, at de står med et lille barn i armene der har oplevet svigt og er blevet forladt eller opgivet af sine egne biologiske forældre. Et barn der for at beskytte sig selv har dannet et tykt forsvar og overlevelsesstrategier, der kan besværliggøre kontakten mellem barn og forældre. Barnet passer på sig selv og det forsvar det har dannet kan være tykt som en mur. Selvom forældrenes største ønsker er at give barnet beskyttelse og kærlighed kan de ikke altid få lov af barnet.
Barnets overlevelsesstrategier
Barnets overlevelsesstrategier kan bl.a. komme til udtryk i form af hyperaktivitet, angst, aggressivitet, hyppige raserianfald ved det mindste krav eller et nej. Overtilpasning, hvor barnet ikke giver udtryk for følelser, men er stille og medgørlig. Søger ikke trøst når det slår sig og viger i øjenkontakt. Barnet kan være uroligt og have svært ved at overgive sig til søvnen, sover sent på aftenen og står op igen før det bliver morgen. Barnet er måske overkontrollerende og har brug for hele tiden at bestemme altting selv. Barnet søger måske andre voksne på lige fod med de nye forældre, alle voksne er lige gode og barnet vil følge med hvem som helst. Alt dette kan besværliggøre tilknytningen mellem forældre og barn. Dette kan derfor gøre tilknytningen mellem barn og forældre svær at få på plads. De opdragelsesmønstre vi kender fra vores eget liv kan ikke bruges eller virker ikke på barnet, der reagerer anderledes og ud fra det barnet har oplevet før det kom til os. Som forældre kommer man til ”kort” overfor barnet og kan få en følelse af ikke at række som forældre.
Dagligdagen med barnet
I dagligdagen med barnet vil de erfaringer og følelser som vi har med fra vores egen opvækst blive aktiveret igen. F. eks følelser af vrede, afmagt, afvisning og forladthed. Oplevelser af ikke at være værdsat eller accepteret som den man er. Disse følelser kan være smertefulde og ubevidst få os til at reagere uhensigtsmæssigt, idet vi ikke formår at skille egne følelser og behov fra barnets.
Overskuddet til at tackle et omsorgssvigtet og understimuleret barn kan efter en tid blive meget lille. Forældre til et sådant barn kan psykisk blive meget belastet og komme ud i stresstilstande, depressioner og udbrændthed. Forældrene kan komme til at reagere med overdreven vrede, håbløshed og passivitet, lukke øjnene og prøve at behandle og opdrage barnet som ethvert andet normalt udviklet barn. Fysisk komme i en konstant træthedstilstand. Blive overoptaget af barnets problemer og konstant søge efter viden, informationer, forklaringer og løsninger på barnets problemer. Det kan sætte ægteskabet på en hård prøve når man glemmer sig selv og sin partner og ikke længere har overskud til andet end at tale om barnets vanskeligheder. Venner og familie forstår måske ikke problematikken og begynder at trække sig. Familien bliver let isoleret og alene med det der skulle have været så glædeligt.
Vigtigt at søge hjælp
Adoptivforældre har som oftest ventet meget længe på barnet og de har været gennem en godkendelsesproces, hvor de er vurderet til at have gode ressourcer. Det kan være svært at indrømme/erkende at der er behov for professionel rådgivning. Men des tidligere des større chance for at få relationen og udviklingen vendt til det positive. At modtage et barn der har levet sin første tid på en institution er en opgave der ikke kan sammenlignes med at blive forældre på naturlig vis. Hvis der var tale om et plejebarn ville der automatisk følge rådgivning, supervision og kurser med. Men som adoptivfamilie skal man selv være aktiv og opsøgende i forhold til at tilegne sig den nødvendige viden. Dette er ofte en lang og dyr proces, idet dette er et område der ikke findes særlig meget viden om, selv blandt pædagoger, skolepsykologer og andre fagfolk.
Speciale indenfor tidlig omsorgssvigt og adoption
Jeg er selv adoptivmor til en dreng på 18 år, og har et stort netværk indenfor adoptionsverdenen og derfor også en personlig erfaring at trække på. Jeg kan hjælpe med at få klarlagt barnets vanskeligheder og få sat fokus på hvad der er adoptionsrelateret og hvad der måske kræver yderligere udredning/belysning og evt. behandling. Derudover kan jeg hjælpe forældre med at få bearbejdet følelser omkring barnet og adoptionen. Ofte kan forældre også have uenigheder omkring opdragelsen af barnet og barnets vanskeligheder. Dette kan være nødvendigt at få professionel sparring fra en udefrakommende på for at kunne komme godt videre i forældresamarbejdet og ægteskabet.
Ring gerne og hør nærmere om hvad jeg kan tilbyde jer. Jeg sætter et forløb sammen så det giver mening både tidsmæssigt og økonomisk for jer. Jeg mener det er vigtigt at få tilført mere viden på dette område og det er en hjertesag for mig derfor er priserne på de to første samtaler ved adoptionsrådgivning reduceret. For nogle familer og eller unge er et par enkelte samtaler alt der skal til for at komme videre.